Er 0-1 virkelig bedre end 0-3? tirsdag, sep 18 2007 

Min landsformand i VU, Thomas Banke, har idag en klumme i 180grader, hvis konklusion jeg virkelig er uenig i. Det er noget med, at regeringen slet ikke er så slem alligevel, fordi den på 6 år har formået at lave fritvalgsordninger på plejehjemmene og give et par håndører i skattelettelse. Samtidig kommer jeg også til at tænke på, om jeg bare er blevet “sortere” her på det seneste, eller om VU bare er blevet rødere?

Never mind, her er min kommentar til klummen, som jeg også har lagt på 180:

En af de mest klassiske liberale tekster er den franske økonom Bastiat’s “Det man ser, og det man ikke ser”. Pointet i Bastiat’s essay er, at man skal se de samlede økonomiske konsekvenser for hele samfundet i det lange løb, fremfor kun at se isoleret på effekten for en begrænset gruppe. Således bør det også gælde, når man skal se på regeringens resultater.

For selvfølgelig har Thomas lidt ret. Der er opnået nogle små (SMÅ, SMÅ, SMÅ) “liberale sejre”, om man vil. Men ligesom firmaet, der kun kan fremvise et positivt regnskab, fordi de har solgt alvstyren, skal man se, om regeringen samlet set har været god for den liberale sag. Og her må konklussionen være et entydigt nej. Som flere andre her på 180grader har skrevet om flere gange, har regeringen fuldstændig svigtet den liberale kulturkamp, nærmest til fordel for en socialdemokratisk én af slagsen.

Som liberale skal vi lade være med at stille os tilfreds med krummerne fra statens bord. Som den administrende redaktør for den nærværende netavis engang skrev på Liberator, skal vi være som utilfredse fodboldfans. Vi skal ikke være tilfredse med, at vores hold kun taber 1-0 frem for 3-0. “Jamen, er det ikke bedre kun at tabe med ét mål?” Jo, men er det tilfredsstillende? Nej, gu er det ej.

Vi skal rent ud sagt ikke finde os i mere pis fra regeringens side. Vi skal ikke længere finde os i alt blive holdt for nar. Og sidst men ikke mindst: Vi skal holde op med at tale som om, vi er store undskyldninger for os selv! Så længe vi accepterer den socialdemokratiske retorik som værende den endegyldige sandhed, og så længe vi accepterer velfærdsstaten og “velfærd” som en grundlæggende præmis i debatten, ligeså længe er vi vores egne største fjender.

Derfor, Thomas, er jeg helt uenig i din konklusion. Og så ville det måske ikke være så skidt med Thorning som statsminister. I valget af to socialdemokrater ser hun trods alt bedst ud..

Who Needs Government? mandag, sep 10 2007 

Personligt har min udvikling fra ungt menneske uden politisk observans og forståelse til den libertarianer, jeg er idag, været mere evolutionær end revolutionær. Jeg har ikke ligesom andre “set lyset” fra den ene dag til den anden. Ligeså har der heller ikke været en enkelt bog eller værk, der har sagt kapow og fuldstændig ændret mit politiske verdensbillede. Derimod er jeg langsomt men sikkert blevet mere og mere liberal. Og frem for at have læst nogle få tunge, store bøger, er jeg blevet klogere ved at have læst en masse artikler og posts på Liberator, Punditokraterne og Cato Institute.

Nu er jeg efterhånden nået så langt, at jeg er begyndt at få både sympati og forståelse for det statsløse samfund – anarkokapitalismen. Tidligere har jeg da nok fundet anarkokapitalismen interessant, men jeg har samtidig haft en vis skepsis. Således har jeg da også haft længere diskussioner med Lasse Birk Olesen om anarkismen virkelig er bedre end minimalstaten, og om det ikke er en smule utopisk. Men som sagt har forskellige ting ændret min mening. Bl.a. et essay af Stefan Molyneux, som jeg har oversat. Det vil blive bragt senere.

Sidste måneds emne i Cato Unbound var netop anarkisme, og jeg synes virkelig man skylder sig selv “en kigger”. Jeg har ikke læst det hele, men det, jeg har læst, var godt!

US – here I come!! lørdag, sep 8 2007 

Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget. Jeg er ikke helt sikker, men det kunne godt være den primære årsag til, at jeg i de kommende måneder vil befinde mig i USA. Håbet om skatteletteler og generelt øget frihed falder dag for dag her i landet, så det bliver spændende at se, hvordan de klarer sig i “The Land of Free”.

Som dansker kan man være i USA i op til 3 måneder uden videre, hvis det er i forbindelse med forretninger eller turisme. Jeg håber dog, at den amerikanske (gæst)frihed falder så godt i min smag, at jeg finder på at blive noget længere. I torsdags måtte jeg derfor en tur til Storstaden og The US Embassy for at få et visum. Resultatet kom igår, lørdag: Et flot flerfarvet stempel! Tillykke til mig.

Ellers har min sommerferie budt på lidt af hvert: Jeg blev student i slutningen af juni, hvilket medførte en uges gedigen druk, en topmave samt nogle tømmermænd. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det var det hele værd! Midt i juli gik turen til Sønderjylland og VU’s Landsstævne, hvilket jeg tidligere har skrevet lidt om. Rent politisk var resultatet fra mit synspunkt ikke for godt: Ud af mine fem stillede forslag var kun fire kommet med i programmet, to nåede vi ikke at diskutere, og de to sidste blev nedstemt. Ærlig talt er jeg dog ligeglad, hvad der helt præcist står i VU’s principprogram – så stor betydning har det heller ikke (hvem fanden læser det igennem?). Endeligt har jeg arbejdet stort set hver dag på Restaurant Breno’s i Snogebæk, ligesom jeg har gjort i de seneste to somre. Der skal jo lidt penge til, hvis man vil ture USA rundt i flere måneder..

Fra udbytning til millionløn tirsdag, jun 19 2007 

Læs her om Zaid A. Al-Maijah, der blev frarådet et job i Saxo Bank af sin fagforening, fordi lønnen var for lav. Idag er han chef i American Express og har en millionløn. Et MUST READ!

Hat tip

“Hvis mænd skulle føde børn… mandag, jun 18 2007 

…ville menneskeheden uddø i løbet af få generationer”. Som mand er jeg naturligvis træt af at høre, at kvinder er “det stærke køn” eller har en meget større smærtetærskel. Ikke fordi jeg er chauvanist eller noget i den til, men fordi jeg hader kun at være næstbedst.

Heldigvis viser den nyeste forskning, at mænd har en højere smertetærskel end kvinder. Du skal nok bare ikke sige det for højt – så kommer Politiken-læserne efter dig!

Masser af råderum – bare ikke til skattelettelser! mandag, jun 18 2007 

Regeringen har nu haft magten i Danmark siden november 2001 – dvs. omtrent 5½ år. I de første 3-4 år fik vi tudet ørene fulde af, at skattelettelser ikke kunne komme på tale, da råderummet ikke var tilstede. I de seneste par år har staten dog skovlet (andre folks) penge ind, så de evindelige fraser om “manglende råderum” begyndte at blive en endog temmelig hule. Så måtte man finde på noget nyt: Skattelettelser kan stadig ikke komme på tale, idet det vil føre til en såkaldt “overophedning” af økonomien.

Derfor står man tilbage med en lidt mærkelig følelse, når man idag kan læse, at regeringens trepartsforhandlinger har resulteret i et merforbrug i den offentlige sektor på 6,5 mia. kr. over de næste 4 år. Det råderum, som ikke eksisterede til skattelettelser, kan nu nemt findes og bruges på offentligt forbrug, mens den overophedning, som skattelettelser ville medføre, nu er en saga blot.

I det hele taget holder regeringens snak om overophedning slet ikke. Først og fremmest kan man diskutere, om overophedning bare er noget snik-snak eller noget reelt. Det diskuterer økonomerne stadig, så det vil jeg som uuddannet ikke blande mig. Dog er der ingen tvivl om, at offentligt forbrug har en langt større overophedningseffekt end skattelettelser. For ved skattelettelser vil der også være en udbudseffekt mht. arbejdskraft: Folk vil simpelthen arbejde mere, hvis de ikke længere skal betale langt hovedparten af deres indkomst i skat. Denne effekt eksisterer ikke, når regeringen giver flere penge til d offentligt ansatte – her er der kun en efterspørgsel på arbejdskraft.

Det vi er vidner til nu, er et glimrende eksempel på, hvorfor staten bliver ved med at vokse, selvom det – totalt set – ikke er til gavn for befolkningen: De såkaldt borgerlige partier bestikker den i Danmark største organiserede vælgergruppe, de offentligt ansatte, med skatteborgernes penge. Det har to fordele (for V og K): Det kaster højst sandsynligt nogle stemmer af ved næste valg, hvilket øger chancen for endnu en periode med ministerbiler og fine middage hos dronningen. Samtidig udhuler det Socialdemokraternes påstande om, at regeringen trods alt ikke er lige så socialdemokratiske som det gamle arbejderparti. Taberne er alle skatteborgere, som også i fremtiden må betale nogle af verdens højeste skatter mod til gengæld at få en service, der i bedste fald kan hæve sig over betegnelse “middelmådig”.

Men hvis øget offentlig forbrug overordnet set er skidt for danskerne, hvorfor er modstanden så ikke større. Jo, hvis vi tager Public Choice-brillerne på, vil vi opleve, at der sker en assymmetrisk organisering: De grupper, som bliver berørt af regeringens julegave-humør vinder så meget ved forslaget, at de vil kæmpe med næb og klør for at få det gennemført. Gevisten – her udmøntet i højere løn og flere kurser med gode frokost borde – er langt større end dét, den gennemsnitlige skatteborger må ryste op med: Hvis vi antager, at der er 2,5 mio. skatteborgere (altså fraregnet dem, der modtager overførsler, og derfor ikke rigtigt betaler skat), så bliver gennemsnitsbeløbet pr. næse på 2.600 kr. Det er naturligvis mange penge, men omvendt ikke så mange, at det kan betale sig at ofre hunderedvis af timer på en modstandskamp.

Money, Banking and the Fed fredag, jun 15 2007 

For et par uger siden så jeg en film om den amerikanske centralbank, the Federal Reserve, ud af et østrigsk økonomisk synspunkt. Filmen indeholder interview med så prominente personer som Lew Rockwell, Hans Hermann Hoppe, Joseph Salerno og ikke mindst Dr. No alias Ron Paul.

Jeg har også fundet et par artikler om centralbanking og dens negative konsekvenser inde på Libertas‘ hjemmeside. Det har jeg derudover også underholdt lidt med på mit snart forhenværende gymnasium. Stof til en længere artikel? Sandsynligvis.

Resolutioner til VU Landsstævne fredag, jun 15 2007 

Sommeren nærmer sig, og det betyder bl.a. at Venstres Ungdom afholder deres årlige Landsstævne. Deadline for indsendelse af ændringer til principprogrammet og resolutioner er i dag kl. 12.00, hvilket betød at undertegnede måtte sidde oppe til kl. sent i går for at skrive dem færdige. Det blev i alt til 3 resolutioner og to ændringer til principprogrammet. Resolutionerne kan ses nedenfor:

Resolution nr. 1:

VU går ind for fuldstændig legalisering af narkotika:
Venstres Ungdom mener ikke, at staten eller nogen anden organisation skal have lov til at bestemme, hvad borgerne vælger at putte i deres kroppe. Det må være op til den enkelte at afgøre.

Endvidere skaber kriminaliseringen af det i øvrigt offerløse narkotika grobund for kriminelle grupper som rockere eller indvandrerbander, som herved kan finansiere deres ”virksomheder”. Hertil kommer, at narkomanerne under det nuværende system lever et unødigt usselt liv: De bliver kostet rundt af politiet, bliver nødt til at stjæle og røve for at skaffe penge til deres næste fix samt være usikre på narkoens styrke, hvilket evt. kan lede til en overdosis.

Hvis narkomaner skal kunne leve et nogenlunde ordentligt liv, og alle vi andre slippe for den megen narkorelaterede kriminalitet, skal narkoen legaliseres.

Resolution nr. 2:

Venstres Ungdom er imod Irak-krigen:
Venstre Ungdom anerkender, at det var en fejl fra både amerikansk, engelsk og dansk side at indlede en krig mod Irak. Irak havde hverken atom- eller masseødelæggelsesvåben, og landet var på ingen måde en trussel mod Danmark. Den danske aggression kan derfor på ingen måde retfærdiggøres.

I dag ligner Irak mere og mere et land i borgerkrig, og tabstallene skal tælles i titusindvis – et scenario, vi var blevet advaret om på forhånd.

Venstres Ungdom bifalder derfor regeringens plan om snarlig tilbagetrækning af de danske styrker, men ønsker samtidig at de øvrige koalitionspartnere også trækker deres tropper ud – gerne hurtigst muligt!

Resolution nr. 3:

Et dansk 2. Amendment:
Som en liberal ungdomspolitisk organisation mener Venstres Ungdom, at enhver borger har ret til liv, frihed og personlig ejendom. En naturlig følge af dette må så også være, at enhver borger har ret til at beskytte sine rettigheder – om nødvendigt med våben. Venstres Ungdom mener derfor, at alle lovlydige borgere har ret til at eje og bære et gevær/håndvåben, og – hvis det måtte blive nødvendigt – bruge dette til selvforsvar.

Politiet kan i langt de fleste tilfælde ikke forhindre forbrydelser – de kan kun opklare dem. Ved at have en velbevæbnet befolkning, som er i stand til at forsvare sig selv, vil mange forbrydelser kunne blive forhindret. Ydermere vil det have en stærkt afskrækkende effekt.

Giv den enkelte borger ansvaret for sit eget liv – og giv ham/hende muligheden for at forsvare det!

Hvis jeg skal være helt ærlig, regner jeg ikke med at få nogen af dem stemt igennem. Dertil er VU nok på mange måder ikke libertariansk nok, men jeg glæder mig utrolig meget til debatten. Det samme gælder ændringerne til principprogrammet, som begge mere eller mindre handler om sikkerhedspolitik – mange VU’ere er helt tossede med “nation building” og at gå i krig; desværre!

Resolutionerne er alle ganske korte, men jeg forventer at skrive nogle længere og mere uddybende artikler snarest.

Ceausescu’s Rumænien torsdag, jun 14 2007 

Jørgen Møller fra Professorvældet har to virkelig glimrende indlæg (se mere her og her) om Rumæniens lidelser under en af verdens historiens største forbrydere, Nicolae Ceausescu. De beskriver begge de elendige forhold og absurditeter, som det rumænske folk måtte lide under, når den kommunistiske utopi skulle udleves.
Her er to uddrag (fra “Sortehavskanalen):

Kanalens tilblivelse er et vidnesbyrd om, at Ceausescus storhedsvanvid ikke er den eneste årsag til Rumæniens genvordigheder i verden af i dag. Det begyndte med hans kommunistiske forgængere, og galmandsværket ligger i hvert fald på ét punkt i forlængelse af den kommunistiske ideologi: tiltagene er børn af den utopiske tilgang til samfundsforandringer. Lad os dvæle ved den rumænske kommunisme og den arv, den har efterladt.

Og et uddrag for den anden tekst (“Folkets Hus”)

Meningscensuren var ligeledes kvælende. Skrivemaskiner skulle registreres hos politiet, indehavelse af en ’sort’ af slagsen var en alvorlig forbrydelse. Hvis man undlod at indberette om en samtale med en udlænding – hvor uskyldig den end måtte være – kunne det koste tid i skyggen. Det er svært ikke at trække på smilebåndet i dag, men de paranoide tiltag var blodig alvor. Det er blevet anslået, at hver 15. rumæner i 1980erne var stikker; forræderiske øjne lurede bag hvert et hjørne. Det voldførte samfund var gennemsyret af frygt. Naboer undlod at komme hinanden ved af frygt for følgagtige anmeldelser. End ikke familien udgjorde fredet land.

Jørgen Møller har formået at give en endog særdeles malende beskrivelse, så man en gang imellem må tage sig til hovedet under læsningen: For 1) Hvordan kan nogen mennesker få sig selv til at mishandle deres medborgere på denne måde? 2) Hvordan kan udeforstående mennesker – hvadenten de hedder Ole Sohn eller Frank Aaen – forsvare et system og en ideologi, der skaber og har skabt så megen elendighed, når de skinbarlige fakta står og råber én ind i ansigtet?

Ron Paul for President! tirsdag, jun 12 2007 

Der skal snart være valg i USA – dvs om ca. halvandet år – så præsidentkampagnerne er allerede i fuld gang. I første omgang handler det dog om nomineringen hos Demokraterne og Republikanerne.

Som liberal ønsker jeg en Præsident fra the GOP. George Bush har ganske vist brugt penge som en fuld sømand på orlov i Amsterdams “Red Light District” de seneste 6 år, men jeg tror nu alligevel, at det vil være bedst for friheden med en republikansk præsident. Alle kandidater i hos GOP minder dog langt hen ad vejen om hinanden. De ønsker at fortsætte den udsigtsløse krig i Irak, sige at de vil sænke skatterne og balance det føderale budget (men gøre det stik modsatte) og ellers fortsætte den nuværende linie.

Men som en oase i det politiske miskmask finder man Ron Paul – Kongressens vel nok eneste libertarianer. Han har i de seneste 20 år vedholdent stemt imod alt, som ikke understøttes af forfatningen. Der vil han bl.a. afskaffe IRS, the Fed, den endeløse række af “Departments” samt afslutte krigen i Irak. Det har eksempelvis givet ham tilnavnet “Dr. No”.

Her er et klip, som jeg har fundet på Youtube:

Desværre ser meningsmålingerne ikke så gode ud for Paul – han ligger på omtrent et par pct. Til gengæld er han nærmest blevet en kult på nettet. Han vinder diverse afstemninger og hans navn er blandt de mest eftersøgte på alverdens søgemaskiner. Derudover er indlæg i debatfora til støtte for ham i flere tilfælde blevet fjernet, da indlæg til støtte for de øvrige kandidater ellers ville drukne i mængden.

Rock on Paul!!

Næste side »