Indrømmet! Jeg har længe været en fortaler for, at den amerikanske, engelske og danske (vi viste vores uundværlighed ved at sende et skib og en ubåd..) invasion af Irak var helt ok. Saddam Hussein var en grum diktator, der – uanset hvilke våben han havde – fortjente at blive sat for porten. Når han så var væk, kunne vi skabe land med demokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomi. Irak ville være et forbillede for hele Mellemøsten!

Tanken er da smuk, men har desværre vist sig fuldstændig urealistisk. Det er det, som modstanderne af krigen (specielt inde på Mises Institute) sagde helt fra starten af, og efter at have set de seneste års udvikling, må jeg give dem ret.

Hele idéen om, at man kan lave en slags “Social Enginering”, er forfejlet. Rent historisk set har intet land kunne lykkedes med dette internt (f.eks. de (tidligere) kommunistiske lande), så hvorfor i al verden skulle det lykkes for USA at gøre dette i et andet land med en helt anden kultur? I stedet oplever vi, at der skabes en modstand mod USA og dermed også mange af de værdier, som enhvert fornuftigt samfund er bygget på.

Lad os undgå endnu et Vietnam; en krig som trækker i langdrag og som ikke kan vindes. Lad os hellere trække os ud og håbe på det bedste. Det kan nemlig kun gå bedre!