Er 0-1 virkelig bedre end 0-3? tirsdag, sep 18 2007 

Min landsformand i VU, Thomas Banke, har idag en klumme i 180grader, hvis konklusion jeg virkelig er uenig i. Det er noget med, at regeringen slet ikke er så slem alligevel, fordi den på 6 år har formået at lave fritvalgsordninger på plejehjemmene og give et par håndører i skattelettelse. Samtidig kommer jeg også til at tænke på, om jeg bare er blevet “sortere” her på det seneste, eller om VU bare er blevet rødere?

Never mind, her er min kommentar til klummen, som jeg også har lagt på 180:

En af de mest klassiske liberale tekster er den franske økonom Bastiat’s “Det man ser, og det man ikke ser”. Pointet i Bastiat’s essay er, at man skal se de samlede økonomiske konsekvenser for hele samfundet i det lange løb, fremfor kun at se isoleret på effekten for en begrænset gruppe. Således bør det også gælde, når man skal se på regeringens resultater.

For selvfølgelig har Thomas lidt ret. Der er opnået nogle små (SMÅ, SMÅ, SMÅ) “liberale sejre”, om man vil. Men ligesom firmaet, der kun kan fremvise et positivt regnskab, fordi de har solgt alvstyren, skal man se, om regeringen samlet set har været god for den liberale sag. Og her må konklussionen være et entydigt nej. Som flere andre her på 180grader har skrevet om flere gange, har regeringen fuldstændig svigtet den liberale kulturkamp, nærmest til fordel for en socialdemokratisk én af slagsen.

Som liberale skal vi lade være med at stille os tilfreds med krummerne fra statens bord. Som den administrende redaktør for den nærværende netavis engang skrev på Liberator, skal vi være som utilfredse fodboldfans. Vi skal ikke være tilfredse med, at vores hold kun taber 1-0 frem for 3-0. “Jamen, er det ikke bedre kun at tabe med ét mål?” Jo, men er det tilfredsstillende? Nej, gu er det ej.

Vi skal rent ud sagt ikke finde os i mere pis fra regeringens side. Vi skal ikke længere finde os i alt blive holdt for nar. Og sidst men ikke mindst: Vi skal holde op med at tale som om, vi er store undskyldninger for os selv! Så længe vi accepterer den socialdemokratiske retorik som værende den endegyldige sandhed, og så længe vi accepterer velfærdsstaten og “velfærd” som en grundlæggende præmis i debatten, ligeså længe er vi vores egne største fjender.

Derfor, Thomas, er jeg helt uenig i din konklusion. Og så ville det måske ikke være så skidt med Thorning som statsminister. I valget af to socialdemokrater ser hun trods alt bedst ud..

Reklamer

Who Needs Government? mandag, sep 10 2007 

Personligt har min udvikling fra ungt menneske uden politisk observans og forståelse til den libertarianer, jeg er idag, været mere evolutionær end revolutionær. Jeg har ikke ligesom andre “set lyset” fra den ene dag til den anden. Ligeså har der heller ikke været en enkelt bog eller værk, der har sagt kapow og fuldstændig ændret mit politiske verdensbillede. Derimod er jeg langsomt men sikkert blevet mere og mere liberal. Og frem for at have læst nogle få tunge, store bøger, er jeg blevet klogere ved at have læst en masse artikler og posts på Liberator, Punditokraterne og Cato Institute.

Nu er jeg efterhånden nået så langt, at jeg er begyndt at få både sympati og forståelse for det statsløse samfund – anarkokapitalismen. Tidligere har jeg da nok fundet anarkokapitalismen interessant, men jeg har samtidig haft en vis skepsis. Således har jeg da også haft længere diskussioner med Lasse Birk Olesen om anarkismen virkelig er bedre end minimalstaten, og om det ikke er en smule utopisk. Men som sagt har forskellige ting ændret min mening. Bl.a. et essay af Stefan Molyneux, som jeg har oversat. Det vil blive bragt senere.

Sidste måneds emne i Cato Unbound var netop anarkisme, og jeg synes virkelig man skylder sig selv “en kigger”. Jeg har ikke læst det hele, men det, jeg har læst, var godt!

US – here I come!! lørdag, sep 8 2007 

Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget. Jeg er ikke helt sikker, men det kunne godt være den primære årsag til, at jeg i de kommende måneder vil befinde mig i USA. Håbet om skatteletteler og generelt øget frihed falder dag for dag her i landet, så det bliver spændende at se, hvordan de klarer sig i “The Land of Free”.

Som dansker kan man være i USA i op til 3 måneder uden videre, hvis det er i forbindelse med forretninger eller turisme. Jeg håber dog, at den amerikanske (gæst)frihed falder så godt i min smag, at jeg finder på at blive noget længere. I torsdags måtte jeg derfor en tur til Storstaden og The US Embassy for at få et visum. Resultatet kom igår, lørdag: Et flot flerfarvet stempel! Tillykke til mig.

Ellers har min sommerferie budt på lidt af hvert: Jeg blev student i slutningen af juni, hvilket medførte en uges gedigen druk, en topmave samt nogle tømmermænd. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det var det hele værd! Midt i juli gik turen til Sønderjylland og VU’s Landsstævne, hvilket jeg tidligere har skrevet lidt om. Rent politisk var resultatet fra mit synspunkt ikke for godt: Ud af mine fem stillede forslag var kun fire kommet med i programmet, to nåede vi ikke at diskutere, og de to sidste blev nedstemt. Ærlig talt er jeg dog ligeglad, hvad der helt præcist står i VU’s principprogram – så stor betydning har det heller ikke (hvem fanden læser det igennem?). Endeligt har jeg arbejdet stort set hver dag på Restaurant Breno’s i Snogebæk, ligesom jeg har gjort i de seneste to somre. Der skal jo lidt penge til, hvis man vil ture USA rundt i flere måneder..