Er 0-1 virkelig bedre end 0-3? tirsdag, sep 18 2007 

Min landsformand i VU, Thomas Banke, har idag en klumme i 180grader, hvis konklusion jeg virkelig er uenig i. Det er noget med, at regeringen slet ikke er så slem alligevel, fordi den på 6 år har formået at lave fritvalgsordninger på plejehjemmene og give et par håndører i skattelettelse. Samtidig kommer jeg også til at tænke på, om jeg bare er blevet “sortere” her på det seneste, eller om VU bare er blevet rødere?

Never mind, her er min kommentar til klummen, som jeg også har lagt på 180:

En af de mest klassiske liberale tekster er den franske økonom Bastiat’s “Det man ser, og det man ikke ser”. Pointet i Bastiat’s essay er, at man skal se de samlede økonomiske konsekvenser for hele samfundet i det lange løb, fremfor kun at se isoleret på effekten for en begrænset gruppe. Således bør det også gælde, når man skal se på regeringens resultater.

For selvfølgelig har Thomas lidt ret. Der er opnået nogle små (SMÅ, SMÅ, SMÅ) “liberale sejre”, om man vil. Men ligesom firmaet, der kun kan fremvise et positivt regnskab, fordi de har solgt alvstyren, skal man se, om regeringen samlet set har været god for den liberale sag. Og her må konklussionen være et entydigt nej. Som flere andre her på 180grader har skrevet om flere gange, har regeringen fuldstændig svigtet den liberale kulturkamp, nærmest til fordel for en socialdemokratisk én af slagsen.

Som liberale skal vi lade være med at stille os tilfreds med krummerne fra statens bord. Som den administrende redaktør for den nærværende netavis engang skrev på Liberator, skal vi være som utilfredse fodboldfans. Vi skal ikke være tilfredse med, at vores hold kun taber 1-0 frem for 3-0. “Jamen, er det ikke bedre kun at tabe med ét mål?” Jo, men er det tilfredsstillende? Nej, gu er det ej.

Vi skal rent ud sagt ikke finde os i mere pis fra regeringens side. Vi skal ikke længere finde os i alt blive holdt for nar. Og sidst men ikke mindst: Vi skal holde op med at tale som om, vi er store undskyldninger for os selv! Så længe vi accepterer den socialdemokratiske retorik som værende den endegyldige sandhed, og så længe vi accepterer velfærdsstaten og “velfærd” som en grundlæggende præmis i debatten, ligeså længe er vi vores egne største fjender.

Derfor, Thomas, er jeg helt uenig i din konklusion. Og så ville det måske ikke være så skidt med Thorning som statsminister. I valget af to socialdemokrater ser hun trods alt bedst ud..

Reklamer

Masser af råderum – bare ikke til skattelettelser! mandag, jun 18 2007 

Regeringen har nu haft magten i Danmark siden november 2001 – dvs. omtrent 5½ år. I de første 3-4 år fik vi tudet ørene fulde af, at skattelettelser ikke kunne komme på tale, da råderummet ikke var tilstede. I de seneste par år har staten dog skovlet (andre folks) penge ind, så de evindelige fraser om “manglende råderum” begyndte at blive en endog temmelig hule. Så måtte man finde på noget nyt: Skattelettelser kan stadig ikke komme på tale, idet det vil føre til en såkaldt “overophedning” af økonomien.

Derfor står man tilbage med en lidt mærkelig følelse, når man idag kan læse, at regeringens trepartsforhandlinger har resulteret i et merforbrug i den offentlige sektor på 6,5 mia. kr. over de næste 4 år. Det råderum, som ikke eksisterede til skattelettelser, kan nu nemt findes og bruges på offentligt forbrug, mens den overophedning, som skattelettelser ville medføre, nu er en saga blot.

I det hele taget holder regeringens snak om overophedning slet ikke. Først og fremmest kan man diskutere, om overophedning bare er noget snik-snak eller noget reelt. Det diskuterer økonomerne stadig, så det vil jeg som uuddannet ikke blande mig. Dog er der ingen tvivl om, at offentligt forbrug har en langt større overophedningseffekt end skattelettelser. For ved skattelettelser vil der også være en udbudseffekt mht. arbejdskraft: Folk vil simpelthen arbejde mere, hvis de ikke længere skal betale langt hovedparten af deres indkomst i skat. Denne effekt eksisterer ikke, når regeringen giver flere penge til d offentligt ansatte – her er der kun en efterspørgsel på arbejdskraft.

Det vi er vidner til nu, er et glimrende eksempel på, hvorfor staten bliver ved med at vokse, selvom det – totalt set – ikke er til gavn for befolkningen: De såkaldt borgerlige partier bestikker den i Danmark største organiserede vælgergruppe, de offentligt ansatte, med skatteborgernes penge. Det har to fordele (for V og K): Det kaster højst sandsynligt nogle stemmer af ved næste valg, hvilket øger chancen for endnu en periode med ministerbiler og fine middage hos dronningen. Samtidig udhuler det Socialdemokraternes påstande om, at regeringen trods alt ikke er lige så socialdemokratiske som det gamle arbejderparti. Taberne er alle skatteborgere, som også i fremtiden må betale nogle af verdens højeste skatter mod til gengæld at få en service, der i bedste fald kan hæve sig over betegnelse “middelmådig”.

Men hvis øget offentlig forbrug overordnet set er skidt for danskerne, hvorfor er modstanden så ikke større. Jo, hvis vi tager Public Choice-brillerne på, vil vi opleve, at der sker en assymmetrisk organisering: De grupper, som bliver berørt af regeringens julegave-humør vinder så meget ved forslaget, at de vil kæmpe med næb og klør for at få det gennemført. Gevisten – her udmøntet i højere løn og flere kurser med gode frokost borde – er langt større end dét, den gennemsnitlige skatteborger må ryste op med: Hvis vi antager, at der er 2,5 mio. skatteborgere (altså fraregnet dem, der modtager overførsler, og derfor ikke rigtigt betaler skat), så bliver gennemsnitsbeløbet pr. næse på 2.600 kr. Det er naturligvis mange penge, men omvendt ikke så mange, at det kan betale sig at ofre hunderedvis af timer på en modstandskamp.

Resolutioner til VU Landsstævne fredag, jun 15 2007 

Sommeren nærmer sig, og det betyder bl.a. at Venstres Ungdom afholder deres årlige Landsstævne. Deadline for indsendelse af ændringer til principprogrammet og resolutioner er i dag kl. 12.00, hvilket betød at undertegnede måtte sidde oppe til kl. sent i går for at skrive dem færdige. Det blev i alt til 3 resolutioner og to ændringer til principprogrammet. Resolutionerne kan ses nedenfor:

Resolution nr. 1:

VU går ind for fuldstændig legalisering af narkotika:
Venstres Ungdom mener ikke, at staten eller nogen anden organisation skal have lov til at bestemme, hvad borgerne vælger at putte i deres kroppe. Det må være op til den enkelte at afgøre.

Endvidere skaber kriminaliseringen af det i øvrigt offerløse narkotika grobund for kriminelle grupper som rockere eller indvandrerbander, som herved kan finansiere deres ”virksomheder”. Hertil kommer, at narkomanerne under det nuværende system lever et unødigt usselt liv: De bliver kostet rundt af politiet, bliver nødt til at stjæle og røve for at skaffe penge til deres næste fix samt være usikre på narkoens styrke, hvilket evt. kan lede til en overdosis.

Hvis narkomaner skal kunne leve et nogenlunde ordentligt liv, og alle vi andre slippe for den megen narkorelaterede kriminalitet, skal narkoen legaliseres.

Resolution nr. 2:

Venstres Ungdom er imod Irak-krigen:
Venstre Ungdom anerkender, at det var en fejl fra både amerikansk, engelsk og dansk side at indlede en krig mod Irak. Irak havde hverken atom- eller masseødelæggelsesvåben, og landet var på ingen måde en trussel mod Danmark. Den danske aggression kan derfor på ingen måde retfærdiggøres.

I dag ligner Irak mere og mere et land i borgerkrig, og tabstallene skal tælles i titusindvis – et scenario, vi var blevet advaret om på forhånd.

Venstres Ungdom bifalder derfor regeringens plan om snarlig tilbagetrækning af de danske styrker, men ønsker samtidig at de øvrige koalitionspartnere også trækker deres tropper ud – gerne hurtigst muligt!

Resolution nr. 3:

Et dansk 2. Amendment:
Som en liberal ungdomspolitisk organisation mener Venstres Ungdom, at enhver borger har ret til liv, frihed og personlig ejendom. En naturlig følge af dette må så også være, at enhver borger har ret til at beskytte sine rettigheder – om nødvendigt med våben. Venstres Ungdom mener derfor, at alle lovlydige borgere har ret til at eje og bære et gevær/håndvåben, og – hvis det måtte blive nødvendigt – bruge dette til selvforsvar.

Politiet kan i langt de fleste tilfælde ikke forhindre forbrydelser – de kan kun opklare dem. Ved at have en velbevæbnet befolkning, som er i stand til at forsvare sig selv, vil mange forbrydelser kunne blive forhindret. Ydermere vil det have en stærkt afskrækkende effekt.

Giv den enkelte borger ansvaret for sit eget liv – og giv ham/hende muligheden for at forsvare det!

Hvis jeg skal være helt ærlig, regner jeg ikke med at få nogen af dem stemt igennem. Dertil er VU nok på mange måder ikke libertariansk nok, men jeg glæder mig utrolig meget til debatten. Det samme gælder ændringerne til principprogrammet, som begge mere eller mindre handler om sikkerhedspolitik – mange VU’ere er helt tossede med “nation building” og at gå i krig; desværre!

Resolutionerne er alle ganske korte, men jeg forventer at skrive nogle længere og mere uddybende artikler snarest.

Ron Paul for President! tirsdag, jun 12 2007 

Der skal snart være valg i USA – dvs om ca. halvandet år – så præsidentkampagnerne er allerede i fuld gang. I første omgang handler det dog om nomineringen hos Demokraterne og Republikanerne.

Som liberal ønsker jeg en Præsident fra the GOP. George Bush har ganske vist brugt penge som en fuld sømand på orlov i Amsterdams “Red Light District” de seneste 6 år, men jeg tror nu alligevel, at det vil være bedst for friheden med en republikansk præsident. Alle kandidater i hos GOP minder dog langt hen ad vejen om hinanden. De ønsker at fortsætte den udsigtsløse krig i Irak, sige at de vil sænke skatterne og balance det føderale budget (men gøre det stik modsatte) og ellers fortsætte den nuværende linie.

Men som en oase i det politiske miskmask finder man Ron Paul – Kongressens vel nok eneste libertarianer. Han har i de seneste 20 år vedholdent stemt imod alt, som ikke understøttes af forfatningen. Der vil han bl.a. afskaffe IRS, the Fed, den endeløse række af “Departments” samt afslutte krigen i Irak. Det har eksempelvis givet ham tilnavnet “Dr. No”.

Her er et klip, som jeg har fundet på Youtube:

Desværre ser meningsmålingerne ikke så gode ud for Paul – han ligger på omtrent et par pct. Til gengæld er han nærmest blevet en kult på nettet. Han vinder diverse afstemninger og hans navn er blandt de mest eftersøgte på alverdens søgemaskiner. Derudover er indlæg i debatfora til støtte for ham i flere tilfælde blevet fjernet, da indlæg til støtte for de øvrige kandidater ellers ville drukne i mængden.

Rock on Paul!!

Er BUPL stalinister? tirsdag, jun 12 2007 

Jeg har idag – her lidt sent på aftnen – sendt følgende læserbrev til Bornholms Tidende:

Hvad ville du sige til, at formanden for den lokale skolebestyrelse åbenlyst anerkender vold, som politisk kampmiddel? Eller at dit barns fodboldtræner er erklæret nazist? Personligt ville jeg være noget skeptisk – og det ville du nok også.

Men for pædagogernes fagforbund, BUPL, ville det øjensynligt ikke være noget problem. De har nemlig manden, som i 2003 kastede maling på Statsminister Anders Fogh Rasmussen, Lars Grenaa, siddende i deres hovedbestyrelse. Og ikke nok med det: Lars Grenaa er også medlem af Arbejderpartiet Kommunisterne (APK) – et parti som åbenlyst hylder massemorderen Josef Stalin.

I deres principprogram lyder det bl.a: ”Socialismens umådelige dynamik, dens overlegenhed over kapitalismen, dens mulighed for at skabe en hidtil uset økonomisk og social udvikling blev uigendriveligt bevist på 35 år med socialisme i Sovjet, ledt af Lenin og Stalin – fra 1917 til umiddelbart efter Stalins død i 1953 […]”

Ydermere udtalte formanden for APK’s ungdomsafdeling for ganske nyligt, at ”Der er ikke nogen begrænsninger for, hvilke magtmidler man kan bruge. Så længe det ikke er masseødelæggelsesvåben […]”.

BUPL har et kæmpe forklaringsproblem i denne sag. Hvordan i alverden kan man have en mand, der ikke bare kaster maling på en demokratisk valgt regeringsleder, men også hylder historiens måske værste massemorder og åbenlyst går ind for vold som politisk kampmiddel, siddende på en så vigtig post? Er de virkelig denne type mennesker, som have indflydelse på vores børns hverdag i daginstitutionerne?

Lars Grenaa handlinger og menneskesyn er ikke bare forkasteligt: Det er direkte ulækkert! Samtidig er det også en hån mod alle de mennesker, som måtte lade livet i Stalins sibiriske udryddelseslejre. At BUPL ikke ser det som et problem, at have denne mand i sin hovedbestyrelse er forkasteligt, dybt forkasteligt!

Så må vi se, om jeg får sat pisset i kog på nogle fagforeningsledere. Tak til 180Grader.dk for god dækning af sagen.

Ultra-EGOistisk anholdelse onsdag, okt 25 2006 

Ved den netop afholdte skattekonferrence i mandags, d. 23/10, lavede den liberale aktivist-gruppe, EGO, en lille happening til fordel for sort (frit…?) arbejde. Eftersom undertegnede kender et par stykker fra EGO, var jeg godt klar over, at der ville ske et eller andet ved konferrencen. Jeg
vidste bare ikke hvad.

Resultatet blev en “anholdelse” af Skatteminister Kristian Jensen, mens en aktivist fra EGO oplæste en svada for det smukke og
gavnlige i sort arbejde. EGO har desuden været så flinke at videofilme hele seancen, så os der ikke var med til konferrencen også kan more os over ”anholdelsen” og Kristian Jensens åndsvage svar.

Videoen kan findes her.

Den er desværre i temmelig dårlig kvalitet, men med en smule anstregelse kan man sagtens høre, hvad der bliver sagt. Så må vi bare håbe, at det ikke er sidste gang vi hører noget til EGO. Skatteministeriets tåbelige kampagner mod sort arbejde skal bekæmbes og latterliggøres.

Keep up the good work!