Ceausescu’s Rumænien torsdag, jun 14 2007 

Jørgen Møller fra Professorvældet har to virkelig glimrende indlæg (se mere her og her) om Rumæniens lidelser under en af verdens historiens største forbrydere, Nicolae Ceausescu. De beskriver begge de elendige forhold og absurditeter, som det rumænske folk måtte lide under, når den kommunistiske utopi skulle udleves.
Her er to uddrag (fra “Sortehavskanalen):

Kanalens tilblivelse er et vidnesbyrd om, at Ceausescus storhedsvanvid ikke er den eneste årsag til Rumæniens genvordigheder i verden af i dag. Det begyndte med hans kommunistiske forgængere, og galmandsværket ligger i hvert fald på ét punkt i forlængelse af den kommunistiske ideologi: tiltagene er børn af den utopiske tilgang til samfundsforandringer. Lad os dvæle ved den rumænske kommunisme og den arv, den har efterladt.

Og et uddrag for den anden tekst (“Folkets Hus”)

Meningscensuren var ligeledes kvælende. Skrivemaskiner skulle registreres hos politiet, indehavelse af en ’sort’ af slagsen var en alvorlig forbrydelse. Hvis man undlod at indberette om en samtale med en udlænding – hvor uskyldig den end måtte være – kunne det koste tid i skyggen. Det er svært ikke at trække på smilebåndet i dag, men de paranoide tiltag var blodig alvor. Det er blevet anslået, at hver 15. rumæner i 1980erne var stikker; forræderiske øjne lurede bag hvert et hjørne. Det voldførte samfund var gennemsyret af frygt. Naboer undlod at komme hinanden ved af frygt for følgagtige anmeldelser. End ikke familien udgjorde fredet land.

Jørgen Møller har formået at give en endog særdeles malende beskrivelse, så man en gang imellem må tage sig til hovedet under læsningen: For 1) Hvordan kan nogen mennesker få sig selv til at mishandle deres medborgere på denne måde? 2) Hvordan kan udeforstående mennesker – hvadenten de hedder Ole Sohn eller Frank Aaen – forsvare et system og en ideologi, der skaber og har skabt så megen elendighed, når de skinbarlige fakta står og råber én ind i ansigtet?

Reklamer

Er BUPL stalinister? tirsdag, jun 12 2007 

Jeg har idag – her lidt sent på aftnen – sendt følgende læserbrev til Bornholms Tidende:

Hvad ville du sige til, at formanden for den lokale skolebestyrelse åbenlyst anerkender vold, som politisk kampmiddel? Eller at dit barns fodboldtræner er erklæret nazist? Personligt ville jeg være noget skeptisk – og det ville du nok også.

Men for pædagogernes fagforbund, BUPL, ville det øjensynligt ikke være noget problem. De har nemlig manden, som i 2003 kastede maling på Statsminister Anders Fogh Rasmussen, Lars Grenaa, siddende i deres hovedbestyrelse. Og ikke nok med det: Lars Grenaa er også medlem af Arbejderpartiet Kommunisterne (APK) – et parti som åbenlyst hylder massemorderen Josef Stalin.

I deres principprogram lyder det bl.a: ”Socialismens umådelige dynamik, dens overlegenhed over kapitalismen, dens mulighed for at skabe en hidtil uset økonomisk og social udvikling blev uigendriveligt bevist på 35 år med socialisme i Sovjet, ledt af Lenin og Stalin – fra 1917 til umiddelbart efter Stalins død i 1953 […]”

Ydermere udtalte formanden for APK’s ungdomsafdeling for ganske nyligt, at ”Der er ikke nogen begrænsninger for, hvilke magtmidler man kan bruge. Så længe det ikke er masseødelæggelsesvåben […]”.

BUPL har et kæmpe forklaringsproblem i denne sag. Hvordan i alverden kan man have en mand, der ikke bare kaster maling på en demokratisk valgt regeringsleder, men også hylder historiens måske værste massemorder og åbenlyst går ind for vold som politisk kampmiddel, siddende på en så vigtig post? Er de virkelig denne type mennesker, som have indflydelse på vores børns hverdag i daginstitutionerne?

Lars Grenaa handlinger og menneskesyn er ikke bare forkasteligt: Det er direkte ulækkert! Samtidig er det også en hån mod alle de mennesker, som måtte lade livet i Stalins sibiriske udryddelseslejre. At BUPL ikke ser det som et problem, at have denne mand i sin hovedbestyrelse er forkasteligt, dybt forkasteligt!

Så må vi se, om jeg får sat pisset i kog på nogle fagforeningsledere. Tak til 180Grader.dk for god dækning af sagen.

Det delte Amerika fredag, nov 3 2006 

Onsdag aften – mens jeg sad og puslede med en fysikrapport – sendte TV2 en super spændende “Hot Dok” om Det delte Amerika. Baggrunden for udsendelsen var, at flere undersøgelser har vist, at amerikanerne i højere grad end før bor sammen med folk, der har det samme syn på tingene som dem selv.

Dette kommer tydeligst til udtryk (sandsynligvis fordi det er målbart) i stemmeafgivningen. F.eks. får demokraterne til stadig en større andel af stemmerne i de traditionelt demokratiske stater som bl.a. New Jersey og Massachussetts, mens det omvendte sker i de republikanske stater. Det samme gør sig endda gældende i de enkelte counties – amter – selv indenfor samme stat. Ydermere følger medlemmerne af Kongressen også i højere grad partilinien nu, end de gjorde før i tiden.

Heldigvis blev udsendelsen vist på TV2. Man kan lige forestille sig, hvordan indgangsvinklen havde været på DR: Tyge Petersen sidder med en let fordømmende tone og taler om, at USA er et forfærdeligt land, fordi der slet ikke er en social sammenhængskraft. Sammen med den inviterede “expert”, en tumpet sociolog fra RUC, bliver de enige om, at det er kapitalismens skyld og at mere socialisme og flere skatter er løsningen. Udsendelsen var efter min mening faktisk ganske objektiv(!), og søgte i større grad at forklare frem for at fordømme.

I et land som Danmark ville resultaterne fra de føromtalte undersøgelser medføre et ramaskrig, og politikerne ville gøre alt for at skabe mere “sammenhængskraft” (hvad f….. betyder det ord egentlig?). Men hvis man nu tænker en ekstra gang over det; er den øgede opdeling nu så slem? Alle mennesker er forskellige og har derfor forskellige syn på politik, religion osv. Nogle mennesker deler man dog flere holdninger med end andre. Er det så ikke meget naturligt, for det meste at omgås disse folk? Personligt kan jeg da udmærket forstå, at en gruppe kristne mennesker
med et konservativt livssyn langt hellere vil bo i et område med folk, der har samme opfattelse, end de vil bo i en hippielejr.

Der snakkes hele tiden om forskellighed og diversitet. Men skal vi have diversitet for diversitetens skyld? Man må huske på, at der er en kæmpe forskel på den ensretning, som sker i totalitære regimer som Nazi-Tyskland eller Sovjet, og den ensartethed der uvægerligt vil opstå i et frit samfund. I Hverdagen omgås vi venner og bekendte, vi (det er i hvert fald min oplevelse) har visse ligheder med. Hvorfor kan man så ikke bo på samme måde? Folk mødes i fodboldklubber, fordi de kan lide at spille fodbold. Det samme gælder golf, håndbold og skiskydning. De har noget tilfældes. Tænk hvis balletdansere blev tvunget til at omgås bodybuildere eller bo sammen med cricketspillere

En del liberale tænkere har den utopi, at folk indenfor rammerne af en minimalstat vil kunne leve som de har lyst til – alene eller sammen med andre. Socialister kan bo sammen med andre socialister, liberale kan bo sammen med deres meningsfæller osv. Derfor kan man også hævde – for at tage en aktuel sag op – at de unge/aktivisterne/psykopaterne fra Ungdomshuset på en eller anden måde udlever en liberal utopi. Diversiteten er måske ikke så stor (de har alle ringe i næsen og drikker øko-øl), men hvis de bedst kan lide at være sammen med unge, de kan identificere sig, så skal de selvfølgelig have lov til det.

Så alt i alt det måske slet ikke så slemt, det der sker i USA. I virkeligheden prøver folk bare at øge deres livkvalitet og velfærd ved at bo i samme områder som deres meningsfæller. Og det kan man vel ikke fortænke dem i!