Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget. Jeg er ikke helt sikker, men det kunne godt være den primære årsag til, at jeg i de kommende måneder vil befinde mig i USA. Håbet om skatteletteler og generelt øget frihed falder dag for dag her i landet, så det bliver spændende at se, hvordan de klarer sig i “The Land of Free”.

Som dansker kan man være i USA i op til 3 måneder uden videre, hvis det er i forbindelse med forretninger eller turisme. Jeg håber dog, at den amerikanske (gæst)frihed falder så godt i min smag, at jeg finder på at blive noget længere. I torsdags måtte jeg derfor en tur til Storstaden og The US Embassy for at få et visum. Resultatet kom igår, lørdag: Et flot flerfarvet stempel! Tillykke til mig.

Ellers har min sommerferie budt på lidt af hvert: Jeg blev student i slutningen af juni, hvilket medførte en uges gedigen druk, en topmave samt nogle tømmermænd. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det var det hele værd! Midt i juli gik turen til Sønderjylland og VU’s Landsstævne, hvilket jeg tidligere har skrevet lidt om. Rent politisk var resultatet fra mit synspunkt ikke for godt: Ud af mine fem stillede forslag var kun fire kommet med i programmet, to nåede vi ikke at diskutere, og de to sidste blev nedstemt. Ærlig talt er jeg dog ligeglad, hvad der helt præcist står i VU’s principprogram – så stor betydning har det heller ikke (hvem fanden læser det igennem?). Endeligt har jeg arbejdet stort set hver dag på Restaurant Breno’s i Snogebæk, ligesom jeg har gjort i de seneste to somre. Der skal jo lidt penge til, hvis man vil ture USA rundt i flere måneder..

Reklamer