Personligt har min udvikling fra ungt menneske uden politisk observans og forståelse til den libertarianer, jeg er idag, været mere evolutionær end revolutionær. Jeg har ikke ligesom andre “set lyset” fra den ene dag til den anden. Ligeså har der heller ikke været en enkelt bog eller værk, der har sagt kapow og fuldstændig ændret mit politiske verdensbillede. Derimod er jeg langsomt men sikkert blevet mere og mere liberal. Og frem for at have læst nogle få tunge, store bøger, er jeg blevet klogere ved at have læst en masse artikler og posts på Liberator, Punditokraterne og Cato Institute.

Nu er jeg efterhånden nået så langt, at jeg er begyndt at få både sympati og forståelse for det statsløse samfund – anarkokapitalismen. Tidligere har jeg da nok fundet anarkokapitalismen interessant, men jeg har samtidig haft en vis skepsis. Således har jeg da også haft længere diskussioner med Lasse Birk Olesen om anarkismen virkelig er bedre end minimalstaten, og om det ikke er en smule utopisk. Men som sagt har forskellige ting ændret min mening. Bl.a. et essay af Stefan Molyneux, som jeg har oversat. Det vil blive bragt senere.

Sidste måneds emne i Cato Unbound var netop anarkisme, og jeg synes virkelig man skylder sig selv “en kigger”. Jeg har ikke læst det hele, men det, jeg har læst, var godt!